Er du ikke kunde?


Sådan limer du EPDM-gummi

Limning af EPDM-gummi

EPDM-gummi (forkortet efter materialets indhold; Ethylen, Propylen, Dien og Monomer) er en kunstigt sammensat gummitype, der er brugbar både ude og inde, da det har en god bestandighed mod vind og vejr, ikke mindst mod solens UV-stråler. Det er et fleksibelt materiale, der helt ned til -45ºC stadig er elastisk. Det kan fremstilles i et bredt spænd af hårdheder, hvilket gør det attraktivt til mange forskellige opgavetyper. Både i byggeindustrien og i transportmiddelindustrien bruges det ofte og kommer fx i form af inddækning ved vinduer, tætningslister eller pakninger. 

Limning
For optimal vedhæftning bør emnerne altid afrenses, før limningen påbegyndes. 

EPDM-gummi har en overfladespænding på 25 mN/m. Det er en ret lav overfladespænding – lavere end de fleste limtyper.  Overfladebehandling kan fx foregå ved en plasmabehandling, hvor det faktisk er muligt at øge overfladespændingen på et EPDM-gummiemne helt op til ca. 50 mN/m. Alternativt kan også en primervæske bruges til at ændre gummiens overfladespænding.

Vi anbefaler dog som udgangspunkt en af følgende to spciallime, som har meget stor vedhæftning på EPDM-gummi.
Permalock CA 30 sekundlim (cyanoakrylat). Denne limtype har mange fordele. Den er nem at dosere, har en fin varmebestandighed, en lang åbentid og en hærdetid på få sekunder. Hav for øje, at ikke alle sekundlime er lige gode til EPDM-gummi. For at få den rette vedhæftning skal limen være udviklet, så den er velgnet til EPDM-gummi.
Visse lime af typen 2-komponent MS-polymer er også designet til at lime gummimaterialer. Sådan en lim kræver en større limfuge end andre typer, og derfor anbefales den til mere omfangsrige opgaver. Disse lime kan overmales og kan færdighærde under vand. Vær dog opmærksom på en relativt lav varmebestandighed. Også her skal man gøre sig klart, at ikke alle 2-komponent MS-polymer lime har lige gode vedhæftningsevner på EPDM-gummi. Et eksempel blandt mange på en god lim til emnet er Permalock MS 66.

Se disse produkter :

Produkt
Permalock CA 30
Konstruktionslim
Permalock 2K MS-66
Konstruktionslim