Tætning af rør med anaerob lim

Det er vigtigt, at rørkonstruktioner er så tætte, at man undgår korrosion af emnerne eller eventuel lækage. Derfor kan det anbefales at benytte lim til at tætne eller forsegle konstruktionerne. Med den rigtige limtype til opgaven kan man forsikre sig om, at rørene bliver helt tætte og ikke glider fra hinanden.

Generelt om anaerobe lime
Denne 1-komponente limtype er ideel til at låse gevind, til hydrauliske samlinger men i lige så høj grad til at forsegle rørkonstruktioner. Den udmærker sig ved at være bestandig mod en lang række kemikalier og ved at være nem at dosere både manuelt og automatisk. Hærdningen begynder ved fravær af ilt og ved kontakt med metalioner. Det sikrer en lang åbentid, der giver god tid til korrekt montering. Man kan også få anaerobe lime i mange forskellige viskositeter. Slutteligt har de anaerobe lime en varmebestandighed på ca. 150-200ºC, og de har en god slagstyrke og bestandighed mod vibrationer. 

Styrker
Meget forsimplet kan man inddele anaerobe lime i tre styrkekategorier. Dem med lav, dem med middel og dem med høj styrke. Det er klart, at billedet er noget mere nuanceret end som så, men det er den gængse måde at styrkeinddele på. For at illustrere hvor stort spændet kan være, er det eksempelvis muligt at en anaerob lim med et brudmoment på 6 Nm og en med et brudmoment på 60 Nm. Nm (Newtonmeter) er måleenheden for limens brudmoment, som betegner, hvornår limen ’knækker’, når man forsøger at skille de sammenhæftede emner ad, enten ved håndkraft eller med værktøj. Til forsegling af rør vil det ofte være optimalt med en middel eller høj styrke, da rørene typisk skal være sammenhæftede over længere tid, og at de skal være forholdsvis modstandsdygtige.
Anaerobe lime kommer i mange forskellige farver. Det har dog ingen visuelle konsekvenser for det færdige produkt, da limen hærder ved fravær af ilt. Dvs., at limen sidder et sted, hvor den ikke kan ses. Farven siger dog ofte noget om styrken. Ofte vil en blå anaerob lim fx være en middelstærk lim, hvorimod de grønne og røde ofte er lime med høj styrke. Som alle andre regler har denne dog også undtagelser, hvorfor man selvfølgelig skal tage sine forbehold.

Godkendelser
En del anaerobe lime er udstyret med forskellige godkendelser til fx gas og drikkevand, hvilket kan være meget relevant i sammenhæng med sammenføjning og forsegling af rør. Her kan man fx holde øje med, om limen er godkendt af det tyske DVGW/KTW eller den internationale organisation for sundhed og sikkerhed NSF Ansi61. Også en godkendelse fra britiske WRAS vil være en god indikator på, at limen ikke er sundhedsskadelig i forbindelse med kontakt med drikkevand. 

Aktive og passive metaller
Uanset hvilket metal det drejer sig om, så bør man altid rense emnet af for fedt og snavs, inden limen påføres. Der er dog forskelle på metaller, man bør tage højde for, når man skal lime.
Aktive metaller er en betegnelse for metaller med visse kemiske egenskaber, der gør dem velegnede til limning. De kan fortrinsvis findes i venstre side af det periodiske system (fx litium, kalium og natrium), men også her forekommer der undtagelser som fx kobber. Også visse legeringer som fx messing er et aktivt metal. På disse aktive metaller, hæfter den anaerobe lim særdeles godt, og hærdetiden vil være betydeligt kortere end på passive metaller. Skal der limes på passive metaller som fx rustfrit stål eller aluminium, vil hærdetiden være lang. Her kan man med fordel bruge en aktivator med metalioner, så hærdeprocessen fremskyndes.