Er du ikke kunde?


Lim Temperaturbestandig lim / Højtemperatur lim

Lime med høj varmebestandighed

Begrebet højtemperaturslim har ikke én fast definition. Nogle steder kan man læse, at højtemperaturslime dækker over alle lime med en varmebestandighed på 200°C eller mere. Andre stederhvilken varmebestandighed en specifik type lim har.

Langt de fleste sekundlime (cyanoakrylat) har eksempelvis en varmebestandighed mellem 80 og 140°C. Der findes dog få tilfælde, hvor sekundlimen specialfremstilles til at have en varmebestandighed på omkring 200°C.
I ovenstående definition ville sådan en lim være en højtemperaturslim.

I mange tilfælde vil limens varmebestandighed spille en rolle, når man skal finde den helt rigtige lim til en given opgave.
Bliver emnerne udsat for mere end 125°C, kan man f.eks. allerede udelukke anvendelsen af næste alle polyurethane lime og MS-polymere lime.
Methylmethacrylate lime, anaerobe lime og UV/lyshærdende lime har ofte en varmebestandighed på op til 180°C og nogle epoxylime har en varmebestandighed på op til 220°C.

I industrien er der dog nogle gange behov for en lim, der kan tåle endnu højere temperaturer. Det er her, silikonelimen har sin helt store fordel. Nogle silikonelime har en varmebestandighed på helt op til 388°C.
Det er vigtigt at påpege, at de nævnte temperaturer er vejledende. Forskellige lime af samme type har ikke nødvendigvis samme varmebestandighed. Tværtimod kan spændene være forholdsvis brede.

Nogle 2-komponente epoxylim har en varmebestandighed på 60°C, mens andre har en på 180°C. Nogle silikonelime har en varmebestandighed på 150°C, mens andre har en på 388°C.

Vær derfor opmærksom på, hvilke temperaturmæssige krav limen skal leve op til. Vær ligeledes opmærksom på, at selvom en lim har en bestemt varmebestandighed, betyder det ikke, at limens styrke ikke bliver påvirket ved temperaturændringer.
En 2-komponent epoxylim med en varmebestandighed på 100°C vil miste noget af sin styrke, før de 100°C er nået (se figur).

Keramisk lim
Keramisk lim er en helt speciel type, der har en ekstremt høj varmebestandighed. Også inden for denne type findes der store forskelle, men de fleste keramiske lime har en varmebestandighed på minimum 1000°C. Disse lime har en meget høj viskositet – nærmest som en tyk pasta.
De hæfter som regel godt på glas, metal, keramik og glasfiber.
Det er den optimale lim til pakninger mv. til ovne, pejse og brændeovne. Mange keramiske lime hærder ved stuetemperatur, men ofte vil man kunne fremskynde hærdningen med en mild opvarmning.