Er du ikke kunde?


Sådan limer du Polypropylen (PP)

Limning af Polypropylen (PP)

Polypropylen er en af de mest anvendte plasttyper i verden. Det er den pga. sine kemiske egenskaber. Det er et slidstærkt materiale, absorberer ikke vand, er elektrisk isolerende, er let formbart ved opvarmning samt har en god bestandighed mod bakterier og kemikalier. I industrien bruges PP i mange tøjtyper, i bilproduktionen, til kabelisolering og meget mere. 

Limning
For optimal vedhæftning bør emnerne altid afrenses, før limningen påbegyndes. 

Pga. polypropylenens lave overfladespænding (31 mN/m) skal der en helt speciel limtype til for at få emnerne til at klæbe. Her anbefales en 2-komponent polyolefinlim (acrylatlim), der har en særdeles høj vedhæftningsevne på flere forskellige plastmaterialer. Hærdetiden til emnerne er håndfaste ligger her på to timer. Alt efter emnernes størrelse og mængden af lim brugt, går der 8-24 timer, før limen er hærdet helt færdig. Det er til gengæld den optimale lim til materialet.

Har man behov for en kortere hærdetid, kan man godt finde en sekundlim (cyanoakrylat), der holder emnerne sammen. Det kræver dog noget forarbejde. Hvis denne type lim skal klæbe, skal emnerne overfladebehandles, så overfladespændingen hæves. Dette kan gøres på flere måder. Man kan enten købe en såkaldt primer, der påføres emnet umiddelbart inden limningen, eller emnet kan gennemgå en plasma- eller coronabehandling. 

Det gode ved begge limtyperne er deres bestandighed mod en lang række kemikalier. De er således gode til både indendørs og udendørs brug.

Anbefales
Permalock AC 650 Acrylatlim 2K Konstruktionslim.